Hvemøver vold?

En stat må ha´kontrol G
med hvem der øver vold C G
og hvem der volder kval og er i fjendens sold. G D
For vold er asocial, G
men blir dog helt legal C G
såfremt og hvis den er systemets luderka'l. C G D G
Den effektive voldsmand bær uniform og hjælm, D G A D
så folk kan se han ikke er en formummet skælm. D A D
Han snakker ej men slår. G
Han står hvor loven står C G
for loven er hans helligånd og fadervor. C G D G

En håndgranat går an
i næven på en mand,
der ofrer sig for konge, gud og fædreland.
Men hvis en rød krabat
benytter en tomat
mod ordensmagten er det vold og attentat.
At nogle smider brosten er ikke spøg og skæmt.
Men andres "Drang nach Osten" er ikke nær så slemt.
For vold er lovlig nok i større målestok
når blot det er de rette folk der går amok.

Fra Vietnam ved enhver
at Nixons tapre hær
forsvarer vor kultur og USA´s især
De bomberamte må
dog stadig huske på
at over bombeflyene er himlen blå.
Soldater må desværre gå ud og slå ihjel.
Men folk der lider nød skal jo dø alligevel.
Så tak din gud og spis din sidste håndfuld ris,
for Nixon gir dig fribillet til Paradis.

Hvem øver vold mod hvem?
For hvem er vold bekvem?
Af hvilken jordbund skyder bajonetter frem?
Hvem tjener tykt på krig´n
og rustningsindustrien?
Hvem myrder "Sorte Pantere" og "Røde svin"?
Hvem bomber i Cambodja og hvem blir stegt og brændt?
Hvem blev skudt ned i Jackson, Augusta og i Kent?
Hvem lægger jorden gold og høster tusind fold?
Hvem dræbte Luther King? Hvem tjener mest på vold?


Halfdan Rasmussen/Emil Hornemann